Interview: Spiziuz & NextGen

Hvordan er det at have stiftet Danmarks bedste og mest populære torrent-tracker? Det spørgsmål kan kun én person svare på, og det er stifteren. Så det har jeg spurgt ham om! 

Jeg har glædet mig til at lave dette indlæg. Normalt, her på Gratisfilm.info, er det mig, der skriver løs om stort og småt. Guides, nyheder og blog om de personer og organisationer der arbejder med at stoppe fildeling. Men for en enkelt gangs skyld får vi nu også en anden person på banen her på siden!

Spiziuz er navnet. Det hedder manden naturligvis ikke i virkeligheden, men af gode grunde ønsker han at være anonym. Spiziuz har stiftet og står sammen med ledelsen på NextGen, for den daglige drift af den danske tracker af samme navn. Jeg har desuden før anmeldt NextGen. Men hvorfor lave en tracker? Hvordan holdes sådan en kørende? Hvad er fremtidsplanerne? Og hvem er Spiziuz egentligt – bortset fra manden, der har muliggjort vort daglige brød? Det har jeg prøvet at finde ud af, hvilket har resulteret i det klart mest interessante indlæg, jeg nogensinde har fået mulighed for at uploade til Gratisfilm.info!

Herunder kommer de spørgsmål, jeg har stillet til Spiziuz, og hans svar nedeunder. Alt er naturligvis uredigeret, det vil sige at hans svar står som han har givet dem. Glæd jer til at læse det – jeg har nydt at lave det og vil gerne slå et slag for Spiziuz, og for hans velvilje til at lave dette!

Kan du på et par linjer forklare hvad NextGen er, for de der ikke kender siden?

NextGen er en dansk, privat, bittorrent tracker – eller hjemmeside om man vil. Privat fordi den kræver at man opretter en gratis konto, for at bruge den. På siden har man mulighed for at hente torrents med forskelligt indhold, og bruge vores forum til en hyggelig snak om stort set alt imellem himmel og jord.

logoet per skrivende stund på nxtgn

Hvad kræver det at holde NextGen kørende? Bruger du al fritid der?

At holde NextGen i luften kræver rigtig meget tid, og jeg er heldigvis ikke alene om dette. Bag NextGen er der lige nu et hold på 13 (14 med undertegnede) frivillige mennesker.

Derudover har NextGen nogle fantastiske FirstLineSupporters – en form for udvalgte support-personer – der også lægger mange timer i NextGen.

Med de snart 40.000 brugere vi har, siger det sig selv at der altid er noget at lave. Til tider har “Projekt NG” krævet stort alle mands fulde opmærksomhed, det har simpelthen været nødvendigt for at få tingene til at spille 100%. Dog vidste jeg da jeg startede, at det var et hårdt marked med stor konkurrence, og det fik jeg såmænd ganske ret i.

Hvor lang tid har det taget at få brugere på NextGen og at opbygge den?

For at fortælle hvor NextGen startede, er jeg nødt til kort at fortælle hvorfra vi kom.

Der opstod uoverensstemmelser med den tracker jeg og en kammerat skrev kildekoden og styrede serverne for.

Derefter var trackeren i en periode utilgængelig,og den daværende ejer gav udtryk for at han ikke agtede at videreføre siden – folk blev “hjemløse”, og vi fik travlt.

Omstændighederne omkring hele denne meget hektiske tid, er forklaret på piratgruppens forum, så den vil jeg ikke tæske rundt i. Jeg vil dog opfordre alle til at læse det. 

NextGen åbnede d. 11 Februar 2010, og vi åbnede meget pludseligt. Vi var i luften på nye servere, 72 timer efter at vi tog beslutningen om at åbne NextGen. Det vil sige at 72 timer før, var tilstanden “ground zero”. Vi havde ingen servere, intet navn, ingen strategi, ingen folk til posterne, intet af noget som helst – blot to mand og en vision om ikke at lade folk i stikken.

Da vi åbnede NextGen, fik vi en henvendelse fra en person. Personen ejede på det tidspunkt, den server hvorpå domænet tilhørende trackeren vi forlod, pegede. Han bad om at få en forklaring op (ses her) på domænet, fordi han gerne ville have at folk skulle vide besked omkring tingenes tilstand, da der ikke var nogen organiseret infokanal på daværende tid.

Denne forklaring var oppe i omkring 72 timer, og effekten heraf var klar. Vores første bruger er registeret d. 11 Februar kl 17:58, og 24 timer senere, samme minuttal, checkede bruger med ID 1617 ind.

7 dage efter vi åbnede, var vi forbi 6200 brugere, det er et stort tal for en så ny tracker. Jeg er personligt overbevist om at ingen anden dansk tracker har oplevet den vækst i den første uge. Det var tydeligt at der var brug for NextGen, og at folk fandt os grundet den infobesked.

Hvorfor er der en grænse på hvor mange medlemmer NextGen må have?

På NextGen har vi for tiden ikke nogen brugergrænse, vi har for 7 gang siden vi åbnede opgraderet vores servere (De første 5 gange inden for det første år), så vi kan trække endnu flere peers og brugere.

Da vi åbnede satte vi grænsen ved 5000 brugere, årsagen til dette var at vi tænke noget i stil med “hey, masser af tid”. Haha.. Vi hævede den så til 8.000, dernæst til 15.000. Senere gik vi op til 20.000 og derfra til 25.000. Vi var så en kort periode oppe på 26.000, indtil vi sænkede den til 25.000 igen. Til sidste fjernede vi den helt, hvilket er ca 5 måneder siden efterhånden,og idag er vi på små 38.000 – og tallet fortsætter med at vokse. Som man kan fornemme flytter grænsen sig frem og tilbage, og årsagen til dette har altid været grundet begrænsninger i den hardware der driver NG. Vi har til tider kunnet forbedre udnyttelsen af vores hardware, ved at justere ting og sager, sørge for at der er cache på de mest efterspurgte ting, og så videre. Vi ønsker ikke at udelukke folk, men vi ønsker samtidig at være i stand til at levere en ordentlig oplevelse til de brugere vi har. NextGen har som en af de eneste danske trackere, aldrig haft aktiveret vores system til invitering, og det er et helt bevidst valg – da jeg startede NextGen var visionen at være folkets tracker – og det er vi stadig.

NextGen er allerede Danmaks største privat-tracker.
Hvad er planerne for trackerens fremtid?

Der findes ingen roadmap flere måneder ud i tiden. Vi kigger på tingenes tilstand hele tiden, og forbedre hvor vi kan, og træffer de beslutninger vi finder bedst. Vi har mange ønsker og tanker om hvad der kan ske i fremtiden, for eksempel arbejder på at udvikle vores egen kildekode og design, hvilket jeg ved mange venter på.

Det sker primært for at komme af med den kildekode vi har i dag (den er gammelt og uddateret). Derudover ønsker vi at vise hvordan det også kan gøres, og hvilke muligheder vi ønsker at give vores brugere. Det er en meget lang process, og da NextGen trods alt er et fritidsprojekt, så arbejdes der intenst i visser perioder, og i andre perioder sker der rent ud sagt ikke en meter på den front. Der skal være tid til det hele, og der er som sagt mange der kigger langt efter en ”ny version”, og flere tvivler sågar på dens eksistens, hvilket jeg ikke bebrejder folk, da ”v2” er noget nær det største hype inden for danske trackere.

Jeg og nogle få andre ved dog hvad de har set, og hvad de har arbejdet på, så de mislyde jeg af og til hører, lægger jeg ikke så meget i. Vi ser på fremtiden med åbne sind og er klar til at møde de opgaver og udfordringer i morgen bringer.

Er NextGen kodet, eller skrevet, helt fra bunden, eller er der brugt færdige scripts af en art?

Det spørgsmål er der to sider til. På den ene side er der det faktum at kildekoden kommer fra projektet TBDev – og derfor er kernefunktioner og strukturen i tingene for det meste stadig derfra, da vi ikke kan ændre dem uden at lave det hele om. På den anden side har vi modificeret den oprindelige kode rigtig meget, for at få det til at spille som vi ønsker. Årsagen til dette, er at der stilles store krav til den kode der indlæses så ofte. Det er sådan med PHP (sproget NextGen primært er skrevet i), at det skal kompileres og eksekveres hver gang der indlæses en side.

Det vil sige at serveren læser filen der bliver bedt om, udfører de ting der står på den (slår op i databasen, flytter tal og data, osv) – og sender derefter indholdet tilbage til browseren, som så viser det. Det der tager mest tid er klart at spørge i databasen, så det er noget vi har arbejdet rigtig meget på at gøre så lidt som muligt, uden at påvirke oplevelsen. Måderne vi gør det på, er ved at gemme de ting vi spørger efter, i en cache, således at den næste der skal bruge det, ikke skal spørge igen, da det svar der lige blev hentet for 0.2 sekund siden, med meget stor sandsynlighed stadig er relevant. For at anskueliggøre hvor meget vi har ændret i de kritiske systemer, der ligger bagved og får tingene til at virke, kan man sige at vi stadig har elementerne til huset, så det ligner sig selv udenpå – men indvendigt har vi møbleret fuldstændig om.

Ekstra Spørgsmål: Sætter det store krav at skabe et system, hvor folk er (relativt) anonyme?

Jo det gør det da. Vi skal hele tiden tænke sikkerhed og anonymitet ind i det hele. Lige fra vores serveropsætning, til måden tingene fungere på på websiden. På NextGen er det for eksempel ikke muligt at se en brugers profil, hvis ikke brugeren har deltaget i forummet, for ellers kan man ikke skaffe et link til hans profil, og man kan ligeledes heller ikke søge efter folk. Det er med til at tillade folk at de ikke kan identificeres på ret meget andet end deres brugernavn, som de som bekendt selv vælger. Vi spørger ikke efter personligt identificerende oplysninger – at folk så til tider selv giver os dem, som når de i en besked til vores support lige beder os ringe til dem på følgende nummer – det er en anden sag. Adgangen til vores servere er ligeledes meget begrænset, og der er firewall, overvågning og flere andre sikkerhedsmekanismer på disse, for at holde uvedkommende ude – både interesseorganisationer og andre folk med for meget fritid. Overvågningen tjener desuden det formål at vi ved præcist hvor meget processorkraft der bruges lige nu, eller hvor belastet databasen er lige nu. Vi kan sågar se de samme data 2 måneder tilbage i tiden, og skulle en måling (for eksempel værdien for CPU forbrug på en server) være over eller under en grænseværdi vi har defineret, så får vi i bedste fald en mail, og i værste fald en sms.

Hvor meget koster det i rene driftsudgifter at holde en stor tracker som NextGen åben?

Vi oplyser aldrig specifikke tal, men jeg har før udtalt at det er mere end hvad jeg har i måneden – og jeg arbejder 37 timer. Vi er i den situation at vi kan dække det med donationer, hvilket vi er meget taknemmelige for, og hvilket vi i virkeligheden ikke kan takke folk nok for. Årsagen til at vi har store udgifter, er fordi vi har flere servere for at opfylde de behov sitet stiller. For eksempel har vi flere såkaldte ”proxy servere”, for at holde de bagvedliggende server skjult, både i forhold til deres beliggenhed, men også deres IP adresser og den generelle adgang til dem. Vi er samtidig i samme båd som en del andre trackere, at når vi skal ud og leje en server, så betaler vi for en masse vi ikke skal bruge, fordi serveren kommer med det hardware indbygget. Vores announce-server har for eksempel mere end 10 GB ram – og køber du en server med så meget ram, så får du en masse harddisk plads med samtidig, som også koster for dem der hoster serveren, og derfor hiver priser med op. Denne store overhead er den primære årsag til at vores budget ser ud som det gør.

 

Spiziuz’ personlige holdninger og fremtiden for fildeling

 

Nu har vi været en del inde på skabelsen af NextGen, hvorfor og hvornår. En måske endnu mere interessant del af hele sagen er Spiziuz som person. Naturligvis kan jeg ikke fortælle – fordi jeg ikke ved det – hvem manden er, hvad han laver eller hvor høj han er, men jeg tillod mig nu alligevel at stille nogle spørgsmål til lidt mere personlige emner end det, vi har været inde på indtil nu:

Jonas Læborg fra Elitebits.org skal betale 100.000 i erstatning for at have kørt en tracker
- er det noget, du har haft i baghovedet med NextGen? (se mere her)

Ja, naturligvis. At Jonas blev dømt var uden tvivl en opvågning til det danske torrent community, og en påmindelse om at der er regler og konsekvenser omkring fildeling. Desværre er det ikke tilladt at drive en torrent tracker i Danmark. I NextGens tilfælde (og også i EliteBits, går jeg ud fra), befinder selve torrent-filerne (der ikke indeholder, men kun henviser til materiale, der kan være beskyttet af ophavsret) sig i et land der tillader hosting af dem, og så længe jeg ikke selv henter det der ligger på siden, så burde jeg have mit på det tørre. Dog formoder jeg ikke at det stopper en eventuel instans i at finde mig interessant, og jeg har naturligvis taget nogle forholdsregler for at undgå samme situation som EliteBits.

Overvejelserne om at være en del af miljøet omkring fildeling, gjorde jeg mig for en del år siden efterhånden, og min holdning er den samme idag som den var dengang – det hele kommer ned til bevisførelsen. Når man er galionsfiguren på skibet skal man have tænkt tingene igennem. En anden ting er at NextGen ikke lukkes fordi jeg måtte åbne døren for fogden – der er tænkt på tingene, således at den slags situationer ikke gør nogen forskel for hende. Man skal altid adskille privatliv og arbejde – omend arbejde er i overført betydning.

Hvad tror du fremtiden for musik er? Spotify, downloads eller anden streaming?spotifys logo

Jeg synes digital distribution i alle former er fantastisk spændende. Mange undersøgelser viser at folk faktisk gerne vil betale for deres musik og film, så længe det er nemt og hurtigt, og så længe de ikke føler sig bundet af langsomme processer og manglende frihed til at vælge. Tjenester til at skaffe sig musik digitalt – så som Spotify, GrooveShark eller Itunes er enormt populære, og det kan jeg sagtens forstå. Folk vil vælge selv, og de vil have muligheden for at få adgang med det samme og have det med sig overalt.

Det er den måde specielt vi lever på i dagens Danmark, konstant online, og vi skal helst have adgang til hele vores digitale verden med os på farten – hvad enten det er vores musiksamling eller facebook. Jeg tror på at lovlige, billige streaming og salgstjenester bliver endnu mere populære i fremtiden, efterhånden som digital distribution vinder indpas og priserne på lagerplads falder. Hos GrooveShark kan du for 9$ i måneden få adgang til alt den musik de har liggende, og du kan høre den overalt hvor du er online med en PC eller smartphone. Hvorfor skulle man så give 50-100-200 kr for en cd med 20 numre? Med en Grooveshark konto og 9$ kan man hører alt den musik man vil, hvor man vil? En playliste til en fest, yndlingsnummeret i s-toget, osv. Naturligvis vil der stadig være et begrænset pladesalg, til dem der synes om at have tingene stående hjemme på hylden, men vi bevæger os imod digital distribution, på begge sider af lovgivningen.

Det er begyndt at gå op for musikbranchen at det er bedre at sælge 50.000 numre til 5 kr stykket, end det er at sælge 20.000 numre til 10 kr stykket. Oftest forholder det sig sådan at en stor del af de ekstra solgte numre, til en billigere pris, var blevet ulovligt videregivet hvis prisen var 10 kr. “Så kan det også være ligemeget, så nøjes jeg med en kopi”.

 

Der er altid den mulighed at hente det gratis på nettet, eller at downloade det fra GrooveShark eller YouTube – men dette tilbud har to primære ulemper, det er ulovligt, og det kræver at man gider sætte sig ind i hvordan. Nogen henter konsekvent alt på nettet, og nægter at betale for noget hvis det kan skaffes via ulovlig downloading, og den kerne tror jeg aldrig man når ind til. Derimod er der en stor del af dem der bruger torrents, som køber musikken når de ved det holder – fordi de lige “prøvede det gratis”. Synes man ikke om det, sletter man det – og vil man eje det for at støtte det og overholde lovgivningen, så køber man det på den ene eller anden måde. I min optik er det to forskellige segmenter af kunder, der på visse områder overlapper.

 - det samme for film. Netflix eller NextGen?netflix karakteristiske logo

Med film synes jeg at tendensen er den samme, dog er vi i Danmark meget begrænset af båndbredde og udvalget af nemme, billige video-tjenester og TV kanaler. Derudover har film en anden cyklus for udgivelse, som jeg ligeledes ser som en stor hæmsko for branchen. Det er kutyme at en film kommer i biografen i USA væsentligt tidligere end den gør i Danmark, og at der selv efter den danske biografpremiere går flere måneder før man kan købe filmen på DVD & Blu-Ray. På nettet kan filmen hentes ofte dagen efter den går i biografen. Den sidste Harry Potter film var på nettet samme dag den fik verdenspremieren (i udemærket kvalitet). Dette gør at mange stadig henter filmene ulovligt, fordi man simpelthen ikke gider vente så længe. Der er dog begyndt at komme tjenester som tilbyder at man kan leje film til 30-70 kr, med sin fjernbetjening på fjernsynet, eller kan streame dem på nettet. Det er noget folk bruger mere og mere, men der er stadig rigtig langt igen, og jeg tror at der går 2-3 år før vi ser samme skift som vi har set i musik branchen. Indtil da vil rigtig mange hente ulovligt før tid, og i sidste ende ikke betale når filmen kommer på en presset skive i et plastikcover.

Hvorfor har netop DU valgt at opbygge en torrent-tracker?
Har du et problem med autoriteter, eller deler du bare alt af dit gode hjerte?

Når jeg tænker over hvorfor jeg valgte at blive ejer af en tracker, så er der to ting der springer i øjnene – fordi jeg havde en tro (og stadig har), på at det kunne gøres bedre end det jeg havde set.

Som en gammel hund i gården jeg kalder det danske torrent-miljø, har jeg set mange ting. Private trackere der smider brugere ud på indicier, sviner dem til fordi de er uvidende på nogle punkter, behandler dem som skidt, til trods for at de er deres levebrød. Magt kan få det værste frem i folk, og der har igennem tiden været grimme eksempler på dette – alt det ville jeg gerne skabe et alternativ til.

Et sted hvor folk behandles ordentligt, et sted der drives efter reglerne om demokrati, forståelse og sund fornuft samt respekt for vores medmennesker. Det lyder meget frelst, og det er det måske også, men det har vist sig at det virker, så hvorfor lave det om?

Jeg har ikke et problem med autoriteter overhovedet. Jeg har aldrig haft andre udeståender med ordensmagten end et par bøder – en for fart og en for manglende lys på cyklen. Jeg mener at man skal opføre sig fornuftigt, og indenfor rimelighedens grænser, og så skal man opføre sig ordentligt og snakke om tingene. Det er flydende begreber, men de er definerede nok for mig. Jeg betragter mig selv som en hjælpende person. Kan jeg hjælpe andre synes jeg det er super fedt, og kan jeg give dem noget og have det sjovt imens, så er jeg glad.

Har du andre online-projekter end NextGen, eller er den hjerteblodet?

Jeg har gang i flere ting, ikke alle er online, men nogle er dog. Dog er NextGen klart hjerteblodet, damen i mit liv, når min kæreste giver mig lov :-) At jeg har NextGen så kær, er også årsagen til at jeg somme tider kalder hende for Damen, eller referere til NextGen som hun eller hende. NextGen er det af mine projekter der tager mest tid – omend aldrig mere tid end jeg lader hende. Hun kræver opmærksomhed, det er klart, stedet driver ikke sig selv, selvom hun somregel spinder som en mis. At det kræver sine timer ved skærmen kan flere trofaste folk roligt skrive under på.

Hvis et stykke musik skulle beskrive dig, hvilket stykke ville det så være?
eminem billede i sort hvidJeg hører meget forskelligt musik, både nyt og gammel, dansk og country, og alt efter mit humør kan jeg synes at mange forskellige stykker beskriver mig bedst.Umiddelbart må det være omkvædet fra sangen Soldier af Eminem (tekst), fordi jeg ikke er typen der giver op eller lader mig stoppe, og fordi jeg til tider tager nogle tæsk for at stå ved hvad jeg mener og tror på. Tæsk er i overført betydning, da jeg trods alt endnu aldrig har fået decideret slag for det, men jeg har skabt mig både venner og fjender på mine holdninger og udtalelser.
Rettighedsalliancen optrapper brevmodellen i Danmark
- tror du, at brevmodellen er vejen frem? (artikel)

Absolut ikke. Brevmodellen vil nok have en effekt på nogle folk, men for det meste opfattes den som en joke. Der har i flere år været folk som har fået henvendelser via brev, og de har ignoreret disse breve, uden konsekvenser. Jeg kan godt forstå man er kommet op med et system som denne brev-model, fordi det er en måde at nå ud til mange mennesker på, og det kan forsvares juridisk, fordi der jo er en form for beviser imod modtageren af brevet, inden det sendes. Problemet er så bare, at disse beviser aldrig bruges, og ofte underkendes de når de så endelig kommer for retten. Hvis RA føler de opnår noget ved denne model, udover at spilde regnskoven, så lad dem det.

Når en person downloader ophavsbeskyttet materiale, bør teleudbyderen da stå til ansvar?
Bør trackeren? Brugeren? Eller personen med det  åbne trådløse netværk?

Det bør personen der henter det, altid. Trackeren har ikke noget ansvar for hvad siden bruges til, ligesom vejvæsnet ikke skal stå til ansvar for folks kørsel. Hvis en person har sit trådløse netværk åbent, så har han et forklaringsproblem, men han bør aldrig kendes skyldig i at downloade noget han ikke har gjort. Teleudbyderen kan ligesom vejvæsnet heller ikke holdes ansvarlige, og når det sker alligevel, er det i mine øjne forkert retspraksis og en total skævvridning af retssystemet. Jeg kan godt forstå RA og lignende rettighedsorganisationer, når de vælger at gå efter ISP’erne, fordi det er et centralt sted at ramme, og det er et sted hvor de kan finde alle de informationer de mangler. Specielt efter terrorlovgivningen og logningsbekendtgørelsen (som dog ikke skal bruges i tilfælde af fildeling, meeen?). Det eneste problem er bare at det ikke er den rigtige måde at gøre det på, og det pålægger ISP’erne en kæmpe udfordring de ikke er specielt vilde med at løfte, fordi den er dyr, og de skal selv betale den.

SUBLiME og NextGen

nfo fra sublime

Dette ene spørgsmål fortjener sin egen underoverskrift. SUBLiME, der laver fantastiske undertekster på dansk til så-godt-som alle nye film, udgiver deres ting først på NextGen. Det var dette, der først fik mig ind på trackeren. Men hvad har SUBLiME betydet for NextGen?

Hvordan mener du, at SUBLiME har haft indflydelse på NextGen?

SUBLiME har betydet ufatteligt meget for NextGen. Da NextGen åbnede, var det med et løfte til SUBLiME om at vi ville være deres tracker og tilholdssted. Det har haft den betydning at der idag er to fra SUBLiME i vores ledelse, og de sidder med ved det runde bord når vi samles der. Årsagen til dette ønske om medbestemmelse skal findes i det de kom fra, som de til dels gerne ville undgå skulle ske igen. At der imellem SUBLiME og NextGen har været den gensidige forståelse og samarbejde, har betydet at SUBLiME idag er en velsmurt maskine af geniale kunstnere der tryller med ord og tekster som ingen andre, til stor glæde for alle andre. SUBLiME, eller UglySubbers som de hed i starten, har været med til at levere noget af det vigtigste NextGen har at tilbyde, nemlig de fantastisk gode tekster på alverdens film, og det er vi enormt taknemmelige for.

Kort sagt, NextGen havde ikke været hvad de var idag, hvis ikke det var for SUBLiME. Danske tekster ER den mest efterspurgte vare, uden sidestykke.

 

Et råd til den gennemsnitlige, danske fildeler

Jeg vil afslutte med et spørgsmål, jeg især havde glædet mig til at stille. Hvis Spiziuz skulle give ét råd til den almindelige danske torrentbruger / fildeler, hvad skulle dette så være? Brug seedbox? Download mindre? Brug NextGen?

Har du et word of advice til den gennemsnitlige, danske torrentbruger?

Jeg kunne give mange gode råd med på vejen, men det vigtigste af dem alle må være at opføre sig ordentligt, så klarer man sig som regel de fleste steder. Derudover er det altid en god ide at sætte sig en smule ind i tingene, og søge hjælp når man har brug for den, ingen klarer alt alene. Man vil også opdage at de fleste pirater gerne vil hjælpe andre der måtte have brug for det.

En kæmpe tak skal lyde til Spiziuz!for velvilligt at have givet nogle fantastiske svar til alle mine spørgsmål. Jeg er super glad for, at siden nu er nået så langt, at jeg kan lokke så prominente navne til at yde noget til siden. Jeg håber, at I har nydt at læse interviewet lige så meget som jeg har nydt at lave det.

I er velkomne til at skrive spørgsmål til Spiziuz herunder, skulle I have nogle. Manden er travl, men at han får tid til at kigge forbi hist og her skal bestemt ikke udelukkes! :-)

, , , , , , ,

30 Responses to Interview: Spiziuz & NextGen

  1. Bellz667 oktober 2, 2011 at 13:28 #

    Hold da op, Nice one Halfdan!
    En del der overraskede mig. Især at det koster en fuldtids løn bare i sidens faste udgifter. Nu er der self stor forskel på mindsteløn og hjernekirurg, men alligevel :)

    Det er så vigtig med admins hvis "magt" ikke stige til hovedet. Også har i formået at lave en side der er noget af det mest begyndervenlige jeg har stødt på også bare indenfor upload/ratio, selv folk uden særlig god forbindelse får en chance med Freeleech, donation, point system osv.
    Helt sikkert min vote for en begrænset instant bann attitude og plads til nye (inden for servers grænser, regler osv. heh)

    Kæmpe tak til Spiziuz, det runde bord, Sublime, uploadere og alle de andre jeg har glemt for jeres arbejde som der sjælendt går en dag imellem jeg bruger ;)
    Donation helt sikkert på vej.

  2. Halfdantimm oktober 2, 2011 at 20:35 #

    Thank you very much – Som jeg også har nævnt for manden selv et par gange er dette sandsynligvis det suverænt bedste indlæg her på siden nogensinde. Jeg er sindsygt glad for at have haft muligheden for at komme tæt på en person, hvis arbejder så mange mennesker benytter sig af hver dag!

    En kæmpe tak til alle de mennesker, hvis arbejde bringer os vort daglige brød er på plads som et minimum. Min VIP udløb vist også på siden her for nyligt, men jeg synes også absolut det er fair at give endnu en donation Taget i betragtning af den tid og de ofre menneskerne bag må sluge! :)

  3. HUMPEREN oktober 9, 2011 at 00:49 #

    Rigtig fed artikel! :)

  4. Halfdantimm oktober 9, 2011 at 21:17 #

    Thank you, Mr. Humperen! ;-)

  5. Binderup oktober 12, 2011 at 22:20 #

    lækker læsning :)

  6. Tikka oktober 18, 2011 at 14:14 #

    Lækkert at komme om bagved gardinerne!

  7. Halfdantimm oktober 25, 2011 at 13:49 #

    Præcis – Man får alligevel et helt andet indblik på denne måde!

  8. vanvitigeverner december 30, 2011 at 20:15 #

    jeg kan ikke lave en bruger på deres side der står brugergrænsen er opnået

  9. vanvitigeverner december 30, 2011 at 20:17 #

    hvad skal jeg gøre

  10. Hmmmm januar 8, 2012 at 10:12 #

    Sjovt han sammenligner en tracker med vejvæsnet og derefter kan man læse at sublime sidder med i styrelsen af nextgen. Det må så betyde at nextgen er med til at udgive film med danske subs med den hensigt at menigheden skal hente dem uden betaling. Dog kan man gentagne gange se reklamer på nextgen hvor de tilbyder free leech og andet mod betaling. så er det jo ikke donationer mere.. Men det er den typiske dobbelt moral som hersker i nextgens verden.

  11. jose januar 25, 2012 at 00:08 #

    Du vente til de åbner for nye medlemmer eller blive indviteret af en superbruger…

  12. buggibob februar 12, 2012 at 16:56 #

    der ska jo penge til ar drive værket "Hmmmm" synes det er 100% ok de har de tilbud oveni donationerne ng er de bedste håber de fortsætter det goe arb sammen med sublime mindonation er på vej hilsen en glad poweruser

  13. buggibob februar 12, 2012 at 16:57 #

    kanon go artikel forresten

  14. Fynboen november 15, 2012 at 20:15 #

    Det undrer mig at på nextgen hjemmeside under regler ikke omtaler at du skal være logget på jævnligt for at bevare medlemsskabet.
    Dette sammen med en beslutning om at man fremover åbenbart kun kan blive medlem hvis man har en invitation, har skabt grobund for handel med invitationer

  15. johnjohn maj 28, 2013 at 15:24 #

    Takker spiziuz for interviewet og samtidigt glad for at det ikke lykkedes “Anaconda” at få stoppet sitet.

    Tak til DK´s bedste tracker

  16. how to build a computer oktober 13, 2013 at 04:24 #

    Goood day! I just would like to give you a huge thumbs up for
    the great information you’ve got here on this post.

    I am returning to your site for more soon.

  17. Campagne Marketing Sms gratuit april 8, 2014 at 13:05 #

    It is actually a reat and useful piece of information.
    I’m glad that you simply shared this helpful information with us.
    Please keep us up to date like this. Thank you for sharing.

  18. Johne56 juni 28, 2014 at 22:27 #

    I like what you guys are usually up too. This kind of clever work and exposure! Keep up the amazing works guys I’ve added you guys to my blogroll. fkbgeadbgdge

  19. Johne305 juni 29, 2014 at 22:44 #

    I do agree with all the ideas you have introduced for your post. They are really convincing and can certainly work. Still, the posts are very brief for newbies. May you please extend them a bit from subsequent time? Thank you for the post. bddebfcdebad

  20. seedbox refrigerator reviews 2014 juli 12, 2014 at 00:36 #

    I really like it whenever people come together and share opinions.
    Great website, keep it up!

  21. business improvement ideas juli 24, 2014 at 23:44 #

    Quality content is the main to interest the people to
    go to see the web page, that’s what this web page is providing.

  22. domain august 23, 2014 at 02:06 #

    Piece of writing writing is also a excitement, if you be acquainted with
    afterward you can write otherwise it is difficult to write.

  23. netflix free account september 24, 2014 at 08:17 #

    I am regular reader, how are you everybody? This piece of
    writing posted at this site is in fact pleasant.

Trackbacks/Pingbacks

  1. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | TorrentFreak - november 21, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of BitTorrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

  2. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | Torrent Scene - november 21, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of Torrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

  3. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | We R Pirates - november 21, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of BitTorrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

  4. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | CheckSwag - november 22, 2011

    [...] carries reviews on a handful of BitTorrent websites, such as NextGen. In early October, Halfdan interviewed the web site&#8217s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

  5. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | TorrentForce Blog - november 22, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of BitTorrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to believe [...]

  6. “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles | Buy Premium Account - november 22, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of BitTorrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

  7. ebanka , e banka, e bankalar, e-bankalar ,e-bankacılık » “Pirate Blogger” Law Student Raided By Police For File-Sharing Articles - november 22, 2011

    [...] also carries reviews on a handful of BitTorrent sites, including NextGen. In early October, Halfdan interviewed the site’s owner, a fact he discussed with the police. This, he believes, has led some to [...]

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes