→ Gratisfilm.info fylder 1 år!

Happy birthday til Gratisfilm.info!

I dag er det præcis et år siden, at jeg købte mit første domæne og mit første webhotel – Gratisfilm.info. Og i forhold til, at det bare er en blog, er der sgu sket en del.

Jeg startede faktisk udelukkende siden for at lære mere om SEO (søgemaskineoptimering) og hvordan man får en side til tops på Google. Siden da er det dog blevet lidt af et hjerteprojekt for mig, og selvom min tid set fra et økonomisk synspunkt utvivlsomt kunne blive brugt bedre andre steder, så nyder jeg stadigt meget at skrive om en af mine helt store interesser – fildeling.

Gratisfilm.info har ændret sig rigtigt meget siden begyndelsen den 12. februar 2011, og jeg har også opnået et par ting, blandt andet takket være Antipiratgruppen. Det er tid til et tilbageblik!

Kvalitet og design har ændret sig

Kvaliteten af teksterne her på siden har ændret sig en del i takt med, at jeg har lært at skrive bedre. Jeg har også en del andre sider, jeg varetager, og jeg har siden begyndelsen af 2011 også skrevet for andre virksomheder og sider. Det er jeg naturligvis blevet bedre til, og derfor er den gennemsnitlige ordlænge på teksterne nok også nærmere 7-800 ord fremfor 1-200 ord i dag.

Designet har ændret sig mærkbart 4-5 gange. Lige nu er jeg ret tilfreds med siden, men det er jeg sikkert ikke om 2 uger- heldigvis kører Gratisfilm.info på WordPress, hvilket gør det rigtigt nemt med et enkelt klik at ændre designet fra A til B. Noget, jeg har gjort flere gange.

Billedet herunder – skaffet fra WaybackMachine – viser, hvordan Gratisfilm.info så ud i et par måneder i sommermånederne. Dengang var det pænt. I dag er det pænere. Håber jeg da, at I synes!

gratisfilm med headway theme i 2011 maj

Sådan så Gratisfilm.info ud i sommermånederne 2011

Målet med at lave Gratisfilm.info var som nævnt at lære mere om SEO. Dét har jeg opfyldt, ikke alene på denne side, men også de mange andre, jeg varetager. Du har sikkert selv fundet denne side oprindeligt ved hjælp af en søgemaskine som Google, og det er du bestemt ikke alene om, skulle jeg hilse at sige.

Hvad siden har opnået

I forhold til, at det her faktisk bare er en simpel blog som så mange andre, så har den oplevet en del.

  • Jeg har snakket med stifteren af den største danske tracker, Nxtgn.Org, Spiziuz. Super flink fyr!
  • Jeg er blevet politianmeldt af Antipiratgruppen, sigtet for 4 brud på ophavsretsloven og 1 af straffeloven grundet denne side og jeg kan teknisk set ryge 6 år i fængsel for det. Sker næppe.
  • Jeg har netop rundet 1.000 kommentarer på siden. En ikke ubetydelig del af disse er mig selv, men der er nu alligevel en pæn slat personer inde over.
Hvad jeg er mest stolt af er dog de personer, der ikke alene har kommenteret, men også bidraget til at skabe et fornuftig forum og de personer, der har sendt mig mails med feedback, idéer og støtte. At folk gider at bruge deres tid på at støtte min blog her betyder en hel del og er noget, jeg værdsætter mere end som så. Det er det, der gør, at jeg heller ikke for nu stopper med at sende svinere i retning af KODA og Antipiratgruppen. Et ydmygt tak! skal det lyde herfra!

Hvis vi til gengæld skal ind på noget, jeg endnu ikke har opnået, skulle det være at overtage statsministerembedet i Danmark, at købe en stor bil og at få min blog omtalt i de større medier i forbindelse med noget andet end politianmeldelsen. Det må være på sidens to-do-liste for 2012.

Planen for 2012

Netop planen for 2012 er ikke fastlagt. Jeg regner med at fortsætte at skrive om, hvad der rører sig i fildelingsmiljøet og om de lovlige alternative til fildeling, der dukker op hist og her. I 2011 fik vi Spotify, hvilket jeg benytter mig af, mens jeg skriver dette (Green Day – 21 Guns), men vi har stadigt ikke Netflix i Danmark.

Jeg vil naturligvis også gerne øge besøgstallet ganske betragteligt. Hvis jeg havde X besøgende i 2011, vil jeg gerne have X*2 unikke besøgende i 2012. For højt sat? Det vil tiden vise. Jeg håber det ikke.

Jeg vil i hvert fald fortsætte med at opdatere siden, når jeg da ikke lige er travlt optaget med mit jurastudie, mit ”rigtige arbejde” og mine andre sider. Jeg er stolt af, hvad Gratisfilm.info indtil nu har opnået – og du skal have en stor tak for at have været med på vognen bare ved at læse dette!

Jeg glæder mig til sidens 2-års fødselsdag i 2013, hvis ikke Antipiraterne har lukket mig ned inden da. Så ser vi, hvor langt vi er, til den tid!

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (6 votes cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: +1 (from 1 vote)
Happy birthday til Gratisfilm.info!, 10.0 out of 10 based on 6 ratings

Lignende indlæg:


Kunne du lide, hvad du læste? Spred kærligheden. :-)

8 Responses to Happy birthday til Gratisfilm.info!

  1. berty februar 12, 2012 at 12:40 #

    Stort tillykke!!

  2. svendsvin februar 12, 2012 at 13:37 #

    Tillykke med dagen. Håber Gratisfilm.org får et langt og interessant liv.

  3. Kenni februar 12, 2012 at 23:51 #

    Tillykke :) !

  4. Mads Braas Jakobsen februar 13, 2012 at 12:06 #

    I feel special, 'cause I've been there from the very beginning.
    Me me me me me me me me me me.

  5. Web wernersen februar 13, 2012 at 17:16 #

    Ja. Stort tillyke ! Fortsæt det gode arbejde

  6. Bellz februar 14, 2012 at 14:38 #

    Da skal da os lige lyde et forsinket tillykke med årsdagen herfra!

  7. Halfdantimm februar 15, 2012 at 14:21 #

    Mange tak for de fine hilsner, guys – appreciated! :-)

  8. Ebert18 februar 25, 2012 at 12:19 #

    Tillykke!

No comments yet.

Skriv et svar